Rottefælder
Djursland Kloakservice er pr. 1. december 2009 blevet godkendt som WiseCon servicepartner og udlejer af den intelligente rottefælde. Vi kan derfor nu tilbyde rådgivning og udlejning af rottefælder, der hverken kræver lokkemad eller gift.
Sådan virker WiseTrap, den intelligente rottefælde:
Fælden installeres af vores montør, der i samarbejde med kunden udarbejder en bekæmpelsesplan. Fælden monteres i en udvalgt kloakbrønd. I fælden er der et gennemgangs rør som spildevand kan løbe uhindret igennem. Der sidder censorer i fælderne der registrerer kropsvarme, bevægelse og rotteprofil. Når fælden registrerer en rotte aktiveres den og på 1/1000 sek. dræbes rotten øjeblikkeligt af 10 spyd. Efter 45 sekunder slipper fælden den døde rotte som herefter skylles med spildevandet ud i den offentlige kloakledning, for til sidst at ende på rensningsanlægget. Når fælden har trukket spyddene op er den klar til et nyt skud. Fælden tæller hvor mange rotter den skyder, på det pågældende sted.
Djursland Kloakservice har trådløs kontakt med fælden hver dag via et overvågningssystem. Her giver fælden samtidig alarm hvis der er opstuvning i kloaksystemet ved fælden, eksempelvis hvis den har dræbt mange rotter, som ikke kan skylles væk på grund af dårligt fald i røret mv.
De store fordele ved at bruge WiseTrap rottefælden:
- Den virker fra begge sider, så uanset om rotten kommer indefra fra huset og vil ud, eller den kommer ude fra den offentlige kloak og vil ind, bliver den dræbt.
- Der anvendes ingen gift, så man risikere ikke, at en rotte lægger sig til at dø under gulvet i huset som en forgiftet rotte kan gøre og derved giver meget ubehagelige lugtgener.
- Fælden er pt. verdens mest humane rottebekæmper da rotten bliver dræbt øjeblikkeligt.
- Den er aktiv 24 timer i døgnet og tæller hvor mange rotter den afliver.
- Fælden monteres uden nedstigning i kloakbrønde og der er derfor ingen personlig kontakt hverken med levende eller døde rotter. Dermed er der ingen fare for at komme til skade eller risiko for smittefare.
- WiseTrap fælden er godkendt af Skadedyrslaboratoriet i Danmark.
Kontakt os for nærmere info og lad os hjælpe jer af med det lille skadedyr med den lange hale.
————————————————————————————————————————————————————————————————
Prisliste
Gældende for 2011
Leje af WiseTrap rottefælde
| Leje 1 måned: | Pris: 1.300,- på Djursland (omfatter: levering og opsætning samt trådløs overvågning af fælden i perioden). Udenfor Djursland: Kontakt os for pris. |
||
| Leje pr. efterfølgende måned: | . Pris: 575,- (omfatter: trådløs overvågning af fælden samt batteriskift i perioden). |
||
| Leje 1 år: | . Pris: 7.000,- (omfatter: levering og opsætning, trådløs overvågning og batteriskift i et år). |
||
| . Flytning af fælden på samme adresse: |
Pris: 750,- pr. gang. | ||
| .. Udkald til fælden pga. alarm forårsaget af opstuvning i kloak eller hvis tredjemand har påvirket fælden: |
Pris: 750,- pr. time. |
Alle priser er excl. moms.